Månedens indslag - Bevarede veteranbusser

Som månedens indslag, viser vi en række bevarede veteranbusser, fra vognmænd, museer, samlere og bushistoriske foreninger.

Februar

SHS TAK 1167 i Sporvejsmuseets busudstillingshal d. 21. oktober 2017. Foto: Lars Ersgaard.

Scania BR 112 med karrosseri fra DAB årgang 1984.

Hidtil havde HT indkøbt busser fra henholdsvis Leyland-DAB og Volvo, sidstnævnte med karosserier fra Aabenraa Karosserifabrik. Men i maj 1979 blev man tvunget at indkøbe et tredie chassismærke, Scania. Problemet var naboer. Med nedlæggelsen af de københavnske sporvognslinjer til fordel for busser, havde man samtidigt etableret en række ny busgarageanlæg i Københavns periferi. Omkring disse, var der siden opført boligbyggeri. I starten kunne busser og beboere godt trives side om side, men med 1970-ernes stigende miljøbevidsthed, kunne beboerne ikke mere acceptere støjen fra busserne. Til slut blev man af myndighederne pålagt at reducere støjen. En løsning kom imidlertid fra svenske Scania, der havde udviklet en unik støjisoleret motorindkapsling til sine bybusser og buschassiser. Det startede med integralbussen CR111 i 1971, der dermed blev nordeuropas mest støjsvage diesel-bybus, med kun 77 db(a) udestøj. Siden havde man erstattet den med CR112, der som chassis alene betegnedes BR112. HT lagde i første omgang ud med 40 stk. Scania BR112-bybusser til sit meget byggeri-kvalte busgarageanlæg på Ørnevej. De blev opbygget med en ny karosseritype fra Leyland-DAB, baseret på Alusuisse’s ny profilsystem M5438 og fik døre 2-2-0 og midterperron. Første bus i serien blev leveret i maj 1979, mens de efterfølgende busser i serien leveredes frem til juni 1980. I oktober 1981 begyndte man at få bustypen leveret med ekstra bagdør, så dørstillingen nu blev 2-2-1. Det varede frem til man tog hul på at få leveret den sidste serie busser af typen i marts 1984. I september 1985 begyndte man nemlig at få leveret en opdateret model med nyt frontparti, der blev bygget på det efterfølgende Scania N112CLB-chassis. Scania BR112-bybusserne var i trafik frem til 1996, hvor stort set alle kom til busselskaber i Rusland eller Estland. En af den sidste serie, var HT nr. 1585, der leveredes til HT i april 1984. Bus Danmark, som HTs busafdeling nu var blevet udskilt til, var færdig med at anvende den i 1995, og efter et kort udlån til City-Trafik i 1996, kom den til Tallins bybusselskab TAK, Tallina Autobussikoondis. Her blev den malet grøn og hvid, og fik nr. 1167. De anvendte den frem til 2009, hvorefter danske Busbevarelsesgruppen Danmark fik den hentet til Danmark. Allerede i 2011 havde Busbevarelsesgruppen Danmark imidlertid indsamlet så mange busser, at de vurderede at det overskred deres formåen. Derfor overdragede de den, sammen med syv andre busser, til Sporvejsmuseet. Da Sporvejsmuseet allerede har en tilsvarende bus i HT-farver, HT nr. 1388, har Sporvejsmuseet valgt at udstille HT nr. 1585 i TAKs farver, som et eksempel på en af de mange danske busser, der med de nye eksportmuligheder som opstod med jerntæppets fald i 1989, brugteksporteredes østpå. 

Januar

SHS KS 995 i Sporvejsmuseets busudstillingshal d. 21. oktober 2017. Foto: Lars Ersgaard.

Leyland LIDRT 1/2SP årgang 1964

Det var ordrer på omkring 300 busser ad gangen til Københavns Sporveje, der igangsatte en modernisering af Dansk Automobil Byggeri i Silkeborg. Det omfattede etablering af en ny fabrik på Nordre Ringvej, ikke blot for buskarrosserier, men også for medbærende buschassiser, baseret på komponenter fra Leyland. I denne forbindelse valgte man at lade sig opkøbe af Leyland i 1961, og blive til Leyland-DAB. Til gengæld kunne man nu tilbyde det nyeste nye inden for busser, nemlig selvbærende midtmotorbusser med stor kapacitet. I 1961 byggede man en prototypebus til Københavns Sporveje, kaldet “The New Copenhagen Bus”, og i 1964 kom Leyland-DAB-chassiset LIDRT 1/2SP, hvor de første 6 stk. fik påbygget et prototypekarrosseri betegnet “Serie 0”, mens de efterfølgende fik påbygget det velkendte “Serie 1”-karrosseri, der leveredes i flere end 300 eksemplarer, ikke blot til Københavns sporveje, men også til enkelte andre busselskaber med ønske om det nyeste nye inden for bybusser. Derfor byggedes “Serie 1” også med forsænket bagperron, der var det foretrukne i provinsen. Af “Serie 1”-busserne eksisterer KS nr. 995, der nu bevares af Sporvejshistorisk Selskab. Siden 1915 havde Københavns Sporveje bevaret repræsentative effekter og køretøjer, i takt med de udgik fra KS’ normale drift. Disse anvendtes blandt andet ved sporvognslinje-nedlæggelserne i 1960-erne, hvor man markeredes de enkelte linjers omstillingerne til busdrift, ved at køre en kavalkade med det historiske materiel. Bevarelsespolitikken fortsatte også efter, at man var blevet til HT. KS nr. 995, der leveredes til KS i oktober 1964, og overgik til HT i 1974, blev i 1976 udtaget til bevaring, og sat i depot på busanlægget i Valby, hvor man allerede havde en del af sine bevarede køretøjer opbevaret. I 1984 begyndte man at udstille dele af samlingen i udstillingshallen på sit busanlæg på Islevdalsvej i Rødovre, under navnet HT-museet. I 2003 skulle Hovedstadens Udviklingsråd imidlertid spare, og idet man havde overtaget den historiske samling med sin overtagelse af HT, valgte man at nedlægge HT-museet og overdrage samlingen til Sporvejshistorisk Selskab. Derved kom nr. 995 til Sporvejsmuseet, hvor den nu er udstillet, og viser den første selvbærende danskbyggede bustype, leveret i stor skala.

SE SENESTE NYT
KOMMENDE AKTIVITETER
BUSBLADET
SE BUSSERNE