Månedens indslag - Bevarede veteranbusser

Som månedens indslag, viser vi en række bevarede veteranbusser, fra vognmænd, museer, samlere og bushistoriske foreninger.

Juni

Tidligere Bornholms Regionskommunes Volvo B10M med Aabenraa System 2000-karosseri, nr. 721, på Danmarks Busmuseum i november 2016.

Volvo B10M-60 med karosseri fra Aabenraa Karosserifabrik årgang 1999

Det var som et alternativ til Aabenraa Karosserifabrik, da Bus Center Vest i 1992 begyndte at markedsføre buskarosserier fra Säffle Karosserifabrik i Sverige. Nærmere bestemt var det karosserier bygget efter Säffles i 1991 nyintroducerede System 2000-karosserisystem, baseret på et nyt fleksibelt profilsystem af aluminium. Det var spanteprofiler sammenboltet omkring “kryds” og sidebeklædning opbygget af “profilbrædder” hvorved en højere busside nemt kunne bygges ved at lægge flere profilbrædder ovenpå hinanden. Da man udstillede Säffle System 2000 ved LDB-delegeretmødet i Sønderborg i maj 1992, havde svenske Linjebus allerede i marts 1992 indsat de første fire Säffle System 2000-busser i Danmark. Det var en 12-meterbus og tre ledbusser, alle bygget på Volvo B10M. Bussen man udstillede, var en ny 13 meter landevejsbus bygget på Volvo B10M-70, bygget til Swebus i Sverige. Dengang havde Trafikministeriet etableret en pulje til køb af handicapvenlige bybusser. På LDB-delegeretmødet i Holstebro i 1993, udstillede man derfor en handicapvenlig bus, en Säffle System 2000 laventrébus, bygget på Volvos chassis B10BLE. Den var hvidmalet og betrukket med blåt Linjebus-stolebetræk, og det blev også Linjebus, der fik indsat flest af denne bustype i Danmark, alle til nyvunden bybuskørsel i HT-området. Bus Center Vest fik til gengæld leveret bustypen i flest varianter, idet man foruden at levere bybusser, også fik leveret den som rutebil og midi-bybus. I 1994 skulle Århus Sporveje have et antal ledbusser, og da man i Säffle blev tilbudt 13 stk. Volvo B10MA/System 2000-ledbusser til samme pris som 12 stk. ledbusser fra DAB-Silkeborg, begyndte man efterfølgende at købe sine ledbusser i Säffle. Det år gik Säffle Karosserifabrik imidlertid fra at være konkurrent, til at blive partner med Aabenraa Karosserifabrik. Volvo, der havde ejet Säffle Karosserifabrik siden 1981, havde nu også købt Aabenraa Karosserifabrik. Derefter gik man i gang med at udfase Aabenraas karrosserityper, til fordel for Säffle System 2000. Ved at bygge de samme karrosserityper på begge fabrikker, fik man elimineret dobbeltfunktioner, og kunne låne kapacitet hos hinanden, når der skulle effektueres store bus-ordrer, til de flere og større buskørsels-udbud der nu “hærgede” i Danmark og Sverige. Aabenraa Karosserifabriks nye program af Säffle-baserede karosserityper udstilledes ved Transport i Herning i1995. Man udstillede en Aabenraa-bygget udgave af den ny lavtgulvsbybus Volvo 5000. Der var et System 2000-baseret karosseri bygget på lavtgulvsbus-chassiset Volvo B10L. Den var leveret til Aalborg Omnibus Selskab. Ligeledes udstillede man en prototype til en faceliftet Säffle System 2000, bygget på Volvo B10M. Den var leveret til Jens Jørgensen, Voldum-Ruten. Frem for en front med fire runde forlygter og to luftgæller som på den oprindelige model fra Säffle, var prototypebussen monteret med en glat front med fire DE-forlygter. Ligeledes havde man fjernet puklen over bagkalotten, til fordel for en mere jævn bagkalot. Men det betød ikke, at man i Aabenraa kunne nøjes med kun at bygge den ny model, hvor suffixet NL på modelbetegnelsen, i øvrigt betød "New Look". I årene 1995 til 1997 kom man nemlig også til at bygge den gamle model, til bl.a. Swebus og SL Buss i Sverige. Ved LDB-delegeretmødet i Rødbyhavn i maj 1996, udstillede man en af de første tre leverede produktionsmodeller af System 2000NL. Den var leveret til Bent Thykjær, og frontpartiet var nu med tilbagetrukket nederste halvdel, med to flerkammer DE-forlygter, hvor underkanten flugtende med forkofangeren. I juni 1996 kom man i gang med at bygge System 2000NL med lav bagperron, første kunde var DSB. Og i august 1996 begyndte man at bygge typen i 12-meter bybusudgave med bagperron, til Århus Sporveje. Efter et mislykket forsøg med DAB-lavtgulvsbusser i 1993, ønskede Århus Sporveje nemlig nu kun at købe normalgulvsbusser. Og da man endvidere havde lært Volvo at kende fra sine Säffle-ledbusser, købte man nu Volvo B10M sideløbende med DAB når det omfattede almindelige 12-meterbybusser. Volvo-busserne fik System 2000NL-karosserierne bygget i Aabenraa. Fra september 1997 blev fronten på System 2000NL ændret, idet forlygternes overkant nu kom til at flugte med kanten ovenover. I oktober 1997 fik også Århus Sporveje busser med den ny forlygteplacering. Fra 1998 købte Århus Sporveje udelukkende Volvo B10M med System 2000NL-karosseri, hvor 12-meterbusserne byggedes i Aabenraa, og ledbusserne byggedes i Säffle, da pladsen var kneben til ledbusser i Aabenraa. De sidste busser af typen, fik man leveret i år 2000. Den sidste Volvo B10M/System 2000NL leveredes til Rutebilselskabet i Haderslev i 2002. Hos Århus Sporveje anvendte man ledbusserne 13-14 år før de blev afhændet, mens 12-meterbusserne blev afhændet efter 11-12 år. De fleste blev solgt til Estland, hvor Tak i Tallinn har aftaget mange af dem. En undtagelse blev dog gjort for busserne nr. 351-372. Efter kun 10-11 års kørsel blev de nemlig i 2009 solgt til Bornholms Regionskommune. Bornholms Regionskommune havde haft busselskabet Iversen til at forestå sin regionale buskørsel, men grundet tabsgivende bud var Iversen gået konkurs. Frem for at genudbyde kørslen, valgte Bornholms Regionskommune i stedet selv at etablere et busselskab. Hertil købte man nr. 351-372, der grundet de mange cykelturister på Bornholm, fik monteret bagagebærer. I 2016 udgik de sidste af dem i trafik. Bornholms Regionskommune har altid fulgt Bushistorisk Selskab med stor interesse. Man valgte derfor allerede i 2012, hvor man havde fået råd til at købe ny Irisbus-busser, at forære en af Århus-busserne til Bushistorisk Selskab, når man ikke skulle bruge dem mere. Derfor kunne Danmarks Busmuseum i sommeren 2016 hente Bornholms Regionskommune nr. 721, tidligere Århus Sporveje nr. 359.

Maj

Sporvejsmuseet ex. Bus Danmark nr. 1950 ved SHS 50 års jubilæum på museet i juni 2015.

DAB-Silkeborg 15-1200C mk III årgang 1995

I 1995 samlede HT en række af sine københavnske radial-linjer til den lange S-buslinje 350S fra Ballerup over Nørreport til Dragør. Til ruten anskaffede man via sit driftsselskab Bus Danmark 25 stk. DAB-Silkeborg Serie 15 nr. 1946 - 1970. De var de første Serie 15 mk. III, der var en opdatering af bustypen, m.h.t. motoreffekt og bagsædekomfort. Dels var der ønsket om en motor med større effekt, end den hidtil anvendte MAN, og nu kunne DAF levere en liggende motor stærk nok. I forbindelse med motorskiftet, fandt man på at flytte køleren op på taget, sådan at man kunne droppe de pladsrøvende luftkanaler i baghjørnerne, til fordel for at man nu kunne indbygge et fempersoners bagsæde med to vinduespladser. Imidlertid var DAB-Silkeborg i 1994 blevet overtaget af svenske Scania, hvorfor Mk III nu leveredes med enkeltstole fra svenske Noco, hvis ikke man bestilte andet. Mk II leveredes sideløbende, frem til årsskiftet 1996/97. Da Bus Danmark blev solgt til Arriva i 1999 fulgte nr. 1946 - 1970 med, og de anvendtes frem til 2006, hvorefter de blev solgt. Nr. 1950 kom i denne forbindelse til Busbevarelsesgruppen, som i 2011 erfarede at man havde “forbusset sig”, og valgte at overdrage den til Sporvejsmuseet.

April

FBY642 ved et veteranbilstævne på Malta i april 2016. Foto: Klaus Gotschalck.

AEC Swift med karrosseri fra Park Royal årgang 1970

På den for danskere velkendte ferieø Malta, anvendte man i sin kollektive bustrafik en spektakulær buspark, nemlig op til 70 år gamle busser i daglig trafik, indtil Arriva overtog kørslen i juli 2011 og indsatte ny busser. En af Maltas gamle busser er nu kommet til Danmark, idet Klaus Gotschalck i Ryomgaard har erhvervet en af dem, efter anbefaling fra den herboende brite Mick Overton, idet Overton har været kørt til skole i den som barn i London. Der er tale om en AEC Swift årgang 1970, stelnr. Sw 4MP2R1544, med karrosseri fra Park Royal Vehicles i London, karosserinr. B57282. Den er oprindeligt leveret til London Transport som nr. SMS243, indregistreret EGN243J. I 1982 blev den eksporteret til Malta, i forbindelse med at Maltas regering importerede blandt andet flere end 50 brugte AEC Swift fra London Transport, til fornyelse af øens buspark, der dengang var blevet så ringe, at mange busser blev kasseret ved syn. Her fik den midterdøren fjernet, og registreringsnummeret Y-1343. Derefter er den i Maltas fugtige klima løbende blevet vedligeholdt på karosseri og chassis, med bl.a. ny sidevinduer, flere gange nyt frontparti, og ny Cummins 265-motor til erstatning for den originale AEC AH505-motor. Mens den har kørt på Malta har den kørt i Maltas trafikselskab, MTAs farver, først grøn, siden gul med hvid overdel. Dens registreringsnumre har her været Y-1343, Y-0642 og til slut FBY642. I forbindelse med Arrivas overtagelse af buskørslen har FBY642 været udbudt til salg af Maltas nationalmuseum Heritage Malta. I forbindelse med overtagelsen, er den blevet renoveret på Malta. Malta-bussen er nu stationeret hos vognmand Klaus Gotschalck i Ryomgaard, hvor det er hensigten den skal køre med rejseselskaber i sommerhalvåret, der ønsker en bus ud over det gængse.

Marts

Sporvejsmuseet ex.Fjord-Bus nr. 7433 ved SHS 50 års jubilæum på museet d. 20. juni 2015.

DAB-Silkeborg 15-1200C mk I årgang 1993

I 1990 begyndte hollandske Den Oudsten selv at bygge chassisdelene til sin Alliance-busserie. Det omfattede bl.a. en lavtgulvsbus-chassisdel til normalstørrelse-lavtgulvsbybussen Alliance City. Helt normalstørrelse var Alliance City dog ikke. Motoren var nemlig anbragt stående på tværs bagi, hvilket optog plads svarende til en hel stolerække. Lavtgulvsbus-chassisdelen fik snart DAB-Silkeborgs interesse, der ellers havde været førende med lavtgulvsbus-konstruktioner som Travolator og Servicebus, men nu savnede en mere traditionel og enklere lavtgulvsbybus-model, til at konkurrere med bl.a. MAN og Mercedes-Benz. Man begyndte derfor at udvikle et nyt karosseri til Alliance Citys chassisdel, hvortil man genbrugte mange designelementer fra den succesrige servicebus DAB-Silkeborg Serie 11. Når DAB-Silkeborg byggede på fremmede chassiser, fik busserne en typebetegnelse, hvor de to første tegn var en forkortelse af chassisleverandørens navn. Den "traditionelle lavtgulvsbus" man nu udviklede, fik derfor i de første pressemeddelelser typebetegnelsen DO-1200C, med DO for Den Oudsten, 1200 for længden og C for Citybus. Men da man siden valgte selv at producere chassisdelen, blev den ny bustype omdøbt til 15-1200C, med 15 som serienummer. Den ny bustype præsenteredes bl.a. ved Landsforeningen Danmarks Bilruters delegeretmøde i Sønderborg i maj 1992. Fra december 1992 kom der gang i serieleverancerne. I første omgang var det en række jyske byer som fik den leveret. I januar 1993 leveredes den til Kristianssand i Norge og til Storkøbenhavn, hvor Unibus var først til at tage bustypen i brug. Måneden efter blev det Birkerød Buscompagni/Fjord-Bus tur til at tage den ny bustype i brug. Man købte i første omgang to stk. som man fik leveret i februar 1993, nr. 62 og nr. 63. Da man i 1994 mistede Birkerød-kørslen, flyttedes de til Fjord-Bus i Slangerup og fik numrene 32 og 33. I 1996 fik de numrene 7432 og 7433 og anvendtes her frem til 2006. Mens 7432 blev solgt, blev 7433 i stedet overdraget til Sporvejsmuseet, som nu anvender den til museets forskellige kørsler.

Februar

Jernbanemuseets ex. DSB 751 hos Falck på Sivlandsvænget i Odense d. 19. oktober 2016.

Volvo B655 med karrosseri fra Aabenraa Karosserifabrik årgang 1960

Det var med købet af en ny serie amerikansk-inspirerede diesellokomotiver i 1954, at DSB fik idéen med at sætte deres vingehjuls-logo foran på togene. Det kom også til at omfatte DSBs rutebiltjeneste. Frem for at acceptere karosserifabrikkernes frontgrill/-dekorationer af typisk aluminiumslister, ønskede man fra 1955 glatte frontpartier, og eventuelt kun en meget lav frontgrill, sådan at man kunne sætte sit vingehjuls-logo foran på busserne. Modsat diesellokomotivernes vingehjuls-transfers, var bussernes vingehjul støbt i letmetal, sådan at det også kunne sættes udenpå frontgrillen på de ældre busser, efter man behørigt havde malet frontgrillen rød som resten af bussen. Man bestemte sig endvidere for et DSB-karosseridesign med runde former og en afrundet udadbulende "borgmestermave"-front, meget lig de samtidigt byggede DAB-midtmotorbusser. Det blev først anvendt på nogle Leyland Tiger Cub-busser bygget hos DAB i 1956. Siden blev de andre karrosserifabrikker, der leverede til DSBs rutebiltjeneste, bedt bygge tilsvarende, sådan at også Nordisk Karosserifabrik, J. Ørum-Petersen og Aabenraa Karosserifabrik fik “borgmestermaver”. I 1957 fik Aabenraa Karosserifabrik bygget de første frontmotor-buskarosserier efter DSB-design, og i 1958 fik man bygget de første busser på Volvos midtmotorchassis, B655. Dem var man heldige med, idet DSBs rutebiltjeneste fra 1960 valgte udelukkende at anskaffe sine busser fra Aabenraa Karosserifabrik, bygget på Volvo midtmotorchassis. Med små ændringer i frontkalot, bagende og omkring forreste sidevinduer, anvendtes “borgmestermave”-designet endvidere frem til 1967.  DSB nr 751 er netop af den foretrukne Aabenraa Karosserifabrik-kvalitet, idet den i februar 1960 leveredes til DSBs driftslederområde i Aalborg. Siden kom den til driftslederområdet i Odense, hvor den anvendtes til 1971. Herefter blev den som mange andre kasserede DSB-busser videresolgt, idet de var i stort udbud og velholdt, 751 kom videre til Det Danske Spejderkorps i Viborg, der anvendte den frem til 1986. Her var DSBs rutebiltjeneste imidlertid igen begyndt at interessere sig for at indsamle historiske busser, så nr. 751 blev derfor en af flere historiske DSB-busser man fik indsamlet. I 1997 var DSB blevet til Combus, og i 2001 blev Combus solgt til Arriva. Combus sørgede imidlertid for at testamentere busserne til Jernbanemuseet, og i dennes forfald, andre bushistorie-interesserede foreninger. Bussen bevares nu af Jernbanemuseet, på deres magasin i København.   

Januar

Århus Sporveje nr. 001, DAB Travolator, svinger fra Banegårdsgade på vej ind i Park Allé d. 25. juni 1989. Foto: Lars Ersgaard.

DAB 10-1200B Travolator årgang 1987

I 1980 igangsatte Århus Sporveje et projekt baseret på en vision om at sætte passageren i centrum i en bus med et fladt gulv uden trin, og med en indretning og rumoplevelse som kunne gøre en køretur til en oplevelse i sig selv. I første omgang kredsede udviklingsarbejdet om en forhjulstrukket bustype med lavt gulv og døre fra forakslen og bagud, og chaufføren placeret over forakslen, akkurat som en forvokset udgave af Steyr Citybus eller Neoplan N906. Men siden kom idéen om at friholde chaufføren fra motorstøj, ved at flytte motor, drivlinje og bagaksel ud i et separat stativ placeret bag på den selvbærende karosserikasse. Og da man allerede havde erfaringer med hydrauliske transmissioner fra de københavnske hybridbusser i 1980-ernes begyndelse, valgte man at bygge transmissionen som en rykfri hydraulisk transmission, forberedt for indbygning af bremseenergi-oplagring i kvælstof-trykbeholdere. Bustypen introduceredes i 1987, og det var en bus med mange nyskabelser, og løsninger på de mange opståede udfordringer. Det var en bus med 320 mm gulvhøjde i det meget lange passagerafsnit med bagperron, 20 siddepladser på benfri stole og forperron, imens der over forakslen var et normalgulvhøjde-afsnit med 7 passagerpladser på langsæder, samt adgang til chaufføren på den nydesignede chaufførplads. Der ikke blot var rummeligere og fri fra træk fra fordøren, der var også automatisk indstilling af stol og rat på basis af de forud-inddaterede indstillingsmål i chaufførens nøglebrik. Passagerrummet var ikke blot nydesignet med ny stole og farver, og forsynet med stoppestedsannoncering fra indvendige skilte og chaufførstemme på datidens kassettebånd. Det mere trækfølsomme passagerrum med de to brede udsvingsdøre, var også forsynet med luftgardiner, for at stabilisere den operationelle indetemperatur. Blandt de større udfordringer var den lange akselafstand, der nødvendiggjorde firehjulsstyring ved kørehastigheder under 30 km/h, plus at få den hydrauliske transmission til at agere tilsvarende, som når en chauffør trådte på gaspedalen i en almindelig bus. Transmissionskomponenterne, med hydraulikmotor i hvert baghjul, leverede af tyske Rexroth. Oprindeligt var motoren en MAN, men da man havde sparet bremseenergi-oplagringen bort undervejs i projektet, var den blevet for lille. Den blev derfor udskiftet med en større DAF. De oprindelige planer bag projektet var, at man ville købe fire mere i 1988 og starte serieproduktion i 1989. Men det blev ved kun en bus. Efter Århus sporveje var færdig med at anvende bussen, stod den hos DAB-Silkeborg A/S. I 2000 fik Bushistorisk Selskab en henvendelse fra Århus Sporveje om at overtage bussen, og herefter var den en tid på Granly Bussamling i Ørum Djurs. I 2003 kom den til en privat samler på Sjælland. Da der hos ham skulle være plads til en anden bus i 2016, blev den i denne forbindelse overdraget til Sporvejsmuseet. Bussen blev udviklet af Århus Sporveje, Arkitektfirmaet Damsgaard og Lange og Leyland-DAB A/S, med støtte fra Energiministeriet og Teknologistyrelsen, mens dele af udviklingsarbejdet udførtes hos Danmarks Tekniske Højskole i Lyngby.

SE SENESTE NYT
KOMMENDE AKTIVITETER
BUSBLADET
SE VORES BUSSER