Månedens indslag - Hedengangne busselskaber

Som månedens indslag, fortæller vi om en række hedengangne busselskaber.

Juni

I 1987 begyndte man at købe sine busser 12 meter lange, som denne LB91545, der samme år ses i Hvidovre. Førhen købte man dem kun 11 meter lange, for de kunne være i garagen. Foto: Lars Ersgaard.

Hvidovre Rutebiler

Hvidovre Rutebiler stiftedes som interessentskab i januar 1924 med J. P. Pedersen som hovedmand. Den første rute i selskabet var J. P. Pedersens rute fra Valby ad Køge Bugt-kysten til Greve. Siden etablerede man Hvidovre Ringlinje og købte en rute Ålholm-Brøndby-Vallensbæk. I 1930-erne blev grusvejen langs Køge Bugt opgraderet med betonbelægning. Denne vejudbygning gjorde imidlertid DSB lysthavende til Greve-ruten, og her lykkedes det DSB at ”stjæle” ruten i 1934. DSB ansøgte nemlig om rute-tilladelsen da Hvidovre Rutebiler skulle have den fornyet, og fik den tildelt frem for Hvidovre Rutebiler. I 1944 udtrådte J.P. Pedersen til fordel for Einer Jørgensen, og Marius Hansen. De to kom til at forestå Hvidovre Rutebiler store udvidelser, i forbindelse med efterkrigsårenes store udbygning af Hvidovre, Avedøre og Brøndby, samtidigt med, at den lovede S-bane langs Køge Bugt kronisk syltedes. I 1972 kom S-banen til Vallensbæk og som ventet blev den en slem konkurrent, men i 1975 blev man entreprenør for det nystiftede Hovedstadsområdets Trafikselskab, HT, idet HT overtog de private rutebilejeres ruter, og lod de eksisterende rutebilejere være operatører på dem. I 1989 kom der imidlertid en ny HT-lov der pålagde HT at udbyde 45 % af buskørslen, og som ”tak for det”, valgte HT først at udbyde entreprenørernes kørsel. Dette udbud havde imidlertid gjort svenske Linjebus lysthavende, og da de bød på al Hvidovre Rutebilers HT-kørsel og vandt den, valgte man at ophøre pr. april 1990.

Maj

Busserne i voldgiften, blev hensat bag DSVs lagerhotel Hammerbro i Øm. Det var primært busser med VBK- eller Van Hool-karrosseri. Her ses et udvalg af dem. Foto: Lars Ersgaard.

DSV Bus

Blandt de mange bydere ved HT’s første licitation i 1990, var den store lastbilvognmandskoncern DSV A/S - stiftet som De Sammensluttede Vognmænd i 1976. Koncernen stiftede et busselskab, DSV Bus A/S, og man vandt kørslen på linjerne 12, 13 og 18 i København. Busserne skulle man overtage fra HT, blandt de busser som HT skulle overtage fra de busvognmænd der mistede kørsel. Garage skulle være på HT’s busanlæg i Ryvangen. Man havde ansat en kørselsleder fra Roskilde Omnibusselskab, derfor bad man om Volvo-busser, helst de 18 stk. fra Roskilde Omnibusselskab - dem kendte man! Men det var ikke nok. Derfor supplerede man med 15 indløste Volvo-busser fra bl.a. De Hvide Busser, De Blaa Omnibusser og Ballerup Bybusser. Men DSV Bus fandt flere af de 15 busser uegnede, og for dyre. Derfor indledte man en voldgiftssag, alt imens man lejede nogle HT-busser, der havde kørt på linjerne i forvejen. Mens voldgiftssagen stod på, gik man i gang med at sælge DSV Bus A/S. Det lykkedes i 1992, køber blev Linjebus A/S. Otte af busserne i sagen kom ikke mere ud at køre i Danmark, de blev derimod eksporteret til Marokko.

April

Den sidste hvide af De Hvide Bussers busser, blev denne Volvo B10M med Aabenraa-karrosseri årgang 1990, LZ88633. HT indførte nemlig krav om gule busser samme år. Foto: Lars Ersgaard.

De Hvide Busser - Hørsholm

Blandt de busselskaber der klarede udliciterings-alderen godt, var De Hvide Busser i Hørsholm. I 1963 etablerede Poul Knudsen sig som taxivognmand i Hørsholm. I 1967 opgav De Grønne Rutebiler i Hørsholm/Hillerød at drive rute 332 Rungsted/Hørsholm-Hillerød. Men da ansøgte Poul Knudsen Frederiksborg Amt om at drive ruten i stedet, med en minibus. Men det blev hurtigt nødvendigt med en stor bus. Da Hørsholm og derefter Karlebo Kommuner årene efter etablerede skolebusser, valgte man Poul Knudsen til at forestå kørslen. I 1973 blev også rute 332 kommunal, Karlebo Kommune gik ind og sikrede dens drift, samtidigt indførte man 3 ny ruteføringer. I 1975 blev man entreprenør for det nystiftede Hovedstadsområdets Trafikselskab, HT, idet HT overtog de private rutebilejeres ruter, og lod de eksisterende rutebilejere være operatører på dem. Men umiddelbart før, ville Holger Salomon gerne afhænde sin rutebilforretning, Strandvejsbussen Helsingør-Klampenborg, og den fik Poul Knudsen lov at overtage, med HT’s accept. I 1982 ville Karlebo Kommune erstatte de tomme aftenbusser med HT-telebusser, De Hvide Busser kom derved til igen at køre minibusser, dér hvor man startede. I 1989, kort før HT-licitationerne, døde Poul Knudsen, Finn Knudsen overtog da forretningen, og genvandt sin HT-kørsel. Da HT siden begyndte at måle kundetilfredsheden i busserne, skilte De Hvide Busser sig positivt ud. Det gjorde, at man kunne vinde mere kørsel, og nåede op til at betjene hele det østlige Nordsjælland fra Helsingør og Gilleleje og ned til Lyngby. Da garagen igennem mange år i Hørsholm, overtaget fra De Grønne Rutebiler, derfor blev for lille, flyttede man i 2008 til et nyopført busanlæg i Kvistgaard. I 2016 solgte Finn Knudsen selskabet til det nyetablerede busselskab Umove, hvilket blev enden for De Hvide Busser.

Marts

Fra 1979 til 1983 købte Birkerød Buscompagni fortrinsvis Volvo-busser med karrosseri fra Aabenraa Karosserifabrik. Her ses JB88150 på Birkerød st. i 1988. Foto: Lars Ersgaard.

Birkerød Buscompagni

I 1953 overtog Henning Clemmensen rute 330 Birkerød-Ebberødgaard og året efter gik han i kompagniskab med sin far Carl Clemmensen og Aage Madsen, og stiftede interessentskabet Birkerød Buscompagni. I 1956 købte de ruterne 328 Birkerød-Usserød, 186 Birkerød-Bistrup-Holte. og 187 Farum-Bistrup-Holte. I begyndelsen af 1960-erne manglede man imidlertid kapital. Løsningen blev, at man lod sig opkøbe af Forenede Rutebiler i 1964. Det varede frem til 1971, hvor Forenede Rutebiler blev opsplittet i tre aktieselskaber, så Gladsaxe henh. Herlev og Værløse kommuner kunne købe hver sin hjemmeandel, og derigennem sikre sin lokale buskørsel, mens Birkerød Buscompagni fortsatte som privat aktieselskab, fra 1972 med Finn R. Sørensen som direktør. I 1975 blev man entreprenør for det nystiftede Hovedstadsområdets Trafikselskab, HT, idet HT overtog de private rutebilejeres ruter, og lod de eksisterende rutebilejere være operatører på dem. I 1976 overtog man Birkerød Turist, og 1983 Fjord-bilen i Ølstykke. Ved HT’s overgang til licitationer i 1990 genvandt man i første omgang sin kørsel for fire år. Næste gang blev man underbudt af Linjebus og mistede kørslen og kørte sidste tur 31. marts 1994. Imidlertid havde Finn R. Sørensen andre jern i ilden at køre på. Foruden han var med til at samle de private HT-entreprenører i City-Trafik, fik han også etableret Fjord-Bus og Holger Danske Bustrafik og vandt i det regi rutekørsel både for HT og Vejle Amts Trafikselskab, plus en hel del skolebuskørsel. 

Februar

En af Bent Laus busser var denne Leyland-DAB serie 3, HL90619. Her ses den til højre, på Tinglev st. i 1988. Foto: Lars Ersgaard.

Bajstrup Rejser

I 1973 nedsatte Bent Lau sig som taxivognmand i Tinglev. Men der kom hurtigt større grupper og ville køres. Derfor anskaffede han en Fiat-minibus, og derefter en brugt Mercedes-Benz-turistbus, der havde kørt for Tjæreborg. Siden anskaffede han et par brugte Leyland-DAB-busser, hvilket blev til en trofast række Leyland-DAB-busser på de skoleruter, han var begyndt at køre omkring Tinglev. I 1978 stiftede han Bajstrup Rejser ApS, og anskaffede her bl.a. to ny turistbusser af det nytilkomne busmærke Bova. I 1979 etablerede daværende Sønderjyllands Amt trafikselskab, Sønderjyllands Trafik. Skoleruterne han kørte, blev nu lokalruter hos Sønderjyllands Trafik. I 1999 begyndte Sønderjyllands Trafik, der nu havde skiftet navn til Sydbus. at udbyde kørslen. Derved vandt han mere rutekørsel, i 2002 overtog han Snitgaard i Højers kørsel, og i 2005 vandt han nogle Tønder-regionalruter fra City-Trafik. På rejse-området udvidede han også, i 2000 overtog han Lunderskov-Holdan Rejser og i 2007 Kiesbyes Turisttrafik. I 2008 ophørte han med at køre rutekørsel for Sydbus, for udelukkende at drive rejsebureau og sine 6 turistbusser. Det varede frem til 2012, hvor han solgte rejsebureauet til Panter Rejser, og busserne til Vejle Turisttrafik henh. Sønderjyske Turistfart, for at gå på pension.

Januar

Amagerbanens Omnibusruter startede i 1930 med at købe 12 busser, heraf 10 Reo. Denne Reo blev dog købt i 1934. Foto: Sv. E. Ersgaard i Lars Ersgaards arkiv.

Amagerbanens Omnibusruter

De fleste danske privatbaner supplerede jernbanedriften med rutebiler, hos Amagerbanen skete det med så stor succes, at det overflødiggjorde banens passagertog! Når man ser bort fra sporvognene fra København til Amagerbro og Sundby i 1901 henh. 1902, kom rutebilen før jernbanen på Amager; I 1902 gik Georg Nielsen i gang med at etablere en rute Sundby-Dragør. I 1904, hvor han var gået i kompagniskab med F. Jansen, blev den åbnet med to Dion Bouton-omnibusser. I 1907 etableredes jernbanen Amagerbrogade-Dragør, Amagerbanen. I 1923 begyndte banen at anskaffe motortog. I 1930 etablerede banen en rutebil-afdeling, Amagerbanens Omnibusruter. Man overtog de private ruterne fra Sundby til Kongelunden og til Kastrup, ligesom man etablerede to nye, til Dragør og til St. Magleby. Siden kom flere ruter til, og i 1938 indstillede man passagertogene, omnibusserne gjorde arbejdet! Besættelsestidens mangel på motorbrændstof og dæk medførte dog, at man i 1940 igen blev nødt til at befordre sine passagerer i tog. Først i 1947 blev resurse-situationen så normal, at man igen kunne indstille passagertogene. I 1947 fik man forlænget fire af banens større ruter ind til Rådhuspladsen, ved at man lod KS-personale køre dem nord for Sundbyvester Plads. I 1965 begynder man at dele direktør med Københavns Sporveje, K. N. Andersen. Busserne var derfor allerede tilsvarende KS’, da Amagerbanens Omnibusruter indlemmedes i Hovedstadsområdets Trafikselskab, HT, i 1974. Jernbanen, der nu var afkortet Amagerbrogade-Kastrup, overgik til DSB i 1975. Nu anvender Metroselskabet en del af tracéen, til sin linje til Kastrup Lufthavn.

SE SENESTE NYT
KOMMENDE AKTIVITETER
BUSBLADET
SE BUSSERNE