Ny bog i vor boghandel; Busserne i Aalborg – fra privat til offentlig drift og tilbage igen

Forlaget J-Bog har i november 2021 udgivet en ny bog; Busserne i Aalborg – fra privat til offentlig drift og tilbage igen, der omhandler Aalborgs bybusser og Aalborg Omnibus Selskab i årene fra 1976 til 2000, fra hvor kommunen købte det af Studstrup-familien for kr. 14,8 mio. efter et salg til DSB var løbet ud i sandet, til man fik DSB ind som hovedaktionær og sidst trak sig ud fra, ved at man bortgav sin ejerandel til Combus Bogen er skrevet af Finn Vestergaard Madsen og Niels Melchior Jensen og foruden på arkivmaterialer, baserer den sig også på interviews med centrale personer omkring selskabet, bl.a. rådmand Kirsten Hein, rutebilejer Poul Erik Thinggaard og direktør Torben Svane Olsen.

Bogen fortæller også om Aalborgs kollektive trafik og om de mange tiltag man har indført ud fra ønsket om at skabe Danmarks bedste busnet. Bogen er på 128 sider og med op mod 175 illustrationer.

Bogen kan naturligvis erhverves med medlemsrabat i vor boghandel til kr. 221,25 mod normalprisen kr. 295,-. Bestil på salg@bushistorisk-selskab.dk og husk at oplyse medlemsnummer, navn og adresse.