Vort fælles julemøde i Valby

Atten businteresserede fra Foreningen Busfronten og Bushistorisk Selskab havde fundet vej til vort fælles julemøde i Valby Kulturhus d. 30. november.

Underholdningen var historiske busbilleder. Foreningen Busfronten fremviste en række billeder af ikke blot busser fra DSB og Odense Bytrafik, men også fra Combus og fra København, mens Bushistorisk Selskab havde valgt at lægge fokus på året 1989, og vise et stort udvalg af danske rute- henh. turistbusser fra ikke bare den daglige trafik, men også fra DAB-Silkeborg A/S brugtbuslager og forskellige busudstillinger, nemlig ved LDBs og TLs årsmøder, samt ved STS 10-årsjubilæum.

Kaffe, glögg og æbleskiver blev nydt med stor appetit. Foto: Lars Ersgaard.

Traktementet var naturligvis kaffe, glögg og æbleskiver, og imens fik Foreningen Busfronten uddelt sit medlemsblad Busfronten til sine fremmødte medlemmer, mens J-Bog fik fremvist sine seneste bøger.

Alt i alt blev det til nogle herlige tilbageblik, til dengang hvor busserne var i vognmændenes store assortiment af farver.

Vi fik også snakket sammen om busser. Foto: Lars Ersgaard.