Vort fælles julemøde med Foreningen Busfronten

Den 27. november 2023 holdt vi vort fælles julemøde med Foreningen Busfronten i Odd Fellow Bygningen i Glostrup.

Temaet var lysbilleder fra historisk tid af busser, og hver af foreningerne havde sammensat sit program af busbilleder fra forskellige historiske epoker.

Bushistorisk Selskabs show fremført af redaktør Lars Ersgaard var en række billeder alle optaget i 1989, primært fra Danmark, men også lidt fra Sverige, Schweiz og Østrig. Og dermed et gensyn med en tid med både DSB, HT, privatbanerne og private busvognmænd, alle med busser i deres individuelle farver.

Foreningen Busfrontens show fremført af foreningen formand Peter Berggrén Brandsen var en række historiske billeder fra Danmark og udlandet fra årene 2007-2009, hvor udlandsportionen bl.a. viste danskbyggede busser i bl.a. Norge og Polen. Og dermed et gensyn med en tid hvor kontraktsfarverne så småt havde gjort indtog, men hvor de flest af busserne fortsat var bygget her i landet.

Imellem showene var der naturligvis gløgg og æbleskiver, kaffe og julegodter. Og trods den sene annoncering kun mulig på hjemmesiden, var der alligevel et pænt fremmøde.