Ny bog i vor boghandel – Banernes biler

Der er kommet en ny bog i vor boghandel. Den hedder Banernes Biler, og er skrevet af Ole Gold, og udkommet på forlaget J-bog.

Det er ikke en egentlig “bus-bog”, men omhandler en god del af alle de køretøjer som både DSB og privatbanerne har haft al den tid de har haft biler, både til kørsel af gods eller som tjenestebiler.

Der er dog enkelte busser i bogen, såsom ombygget til rullende værksteder, eller tilkoblet foran de forskellige trailere banerne har anvendt til deres gods- eller postbefordring.

Bogen som er på 116 sider med mere end 400 illustrationer er til salg til vore medlemmer til rabatpris på kr. 223,50 mod normalprisen på kr. 298,-.